Spring over navigationshyperlinks
Stormrådet
Lovgrundlag
Stormflod
Stormfald
Pressekontakt
Årsberetninger mv.
 
Indberetning af stormafgift med digital signatur i medfør af lov om stormflod og stormfald 

Regler om indberetning af stormflodsskadebeløb fremgår af lov om stormflod og stormfald § 25

I medfør af lov om stormflod og stormfald § 25, stk. 1, skal forsikringsselskaberne enten efter udgangen af hver måned eller efter hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned anmelde størrelsen af det forfaldne beløb fordelt på de enkelte forsikringskategorier, jf. § 6. Anmeldelsen skal være underskrevet af selskabets ansvarlige ledelse.

Indberetningsperioden ved månedsafregning er til eksempel for april 2008 forfalden til betaling den 15. maj 2008. Indberetningsperioden ved kvartalsafregning er til eksempel for april forfalden til betaling den 15. juli 2008 og så fremdeles.

De enkelte forsikringskategorier omfatter, jf. lovens § 6:  en,- og to familiehuse, privat indbo, andre ejendomme, herunder; fritidshus, erhvervsvirksomhed og landbrugsejendom. Erhvervsløsøre, omfatter varelagre og inventar.

I medfør af lov om stormflod og stormfald § 25, stk. 2 skal det skyldige afgiftsbeløb for en måned omfatte de afgifter, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Afgifter, der afskrives som uerholdelige, fradrages i afgiftsbeløbet i den måned, hvor afskrivningen af præmieindtægt finder sted.

Indberetningen skal indeholde det skyldige afgiftsbeløb med fradrag af afgifter, som er uerholdelige og fradrages den måned, hvor afskrivningen af præmieindtægten finder sted.

Anmeldelsen kan ske ved anvendelse af den elektroniske anmeldelsesblanket, se linket nedenfor. Indberetningen godkendes ved brug af digital signatur. Det vil dog stadig være muligt fremover, at anmelde afgiftsbeløb skriftligt. Kontakt Stormrådets sekretariat herfor. For nærmere information og bestilling af digital signatur henviser vi til www.tdc.dk/digitalsignatur.

Ved elektronisk indberetning skal virksomheden først registreres i vores system, for at kunne foretage fremtidige indberetninger. Dette sker ved at kontakte Linda Brest og oplyse CVR-nr.

Ved spørgsmål vedrørende indberetning, kontakt venligst Linda Brest på telefon 41 91 91 81 eller E-mail lbr@forsikringogpension.dk.

VIGTIGT: Denne indberetningsblanket kræver at der er installeret java på din computer. Java kan hentes gratis på www.java.com.

Elektronisk indberetning
Hent indberetningsblanket her


Stormrådet - Amagerfælledvej 56, 2300 København S - tlf. 32 66 90 00 - fax: 32 66 91 00 - Stormraadet@stormraadet.dk