Samarbejdsaftaler mellem forsikringsselskaber


Det er muligt for to forsikringsselskaber at indgå aftale om overdragelse af sagebehandlingen af stormflodsskader i Stormbasen.

Det er muligt for et selskab at overdrage sagsbehandlingen af stormflodssager i Stormbasen til et andet forsikringsselskab.

Indgår to selskaber en samarbejdsaftale, vil det afgivende selskabs stormflodssager automatisk blive videresendt til det modtagende selskab i Stormbasen.

Det modtagende selskab overtager alle forpligtelser i forbindelse med sagsbehandlingen.

Selve proceduren for at indgå et samarbejde, består af to trin:

  1. Det afgivende selskab skal udarbejde en samarbejdsaftale. Når både det afgivende og modtagende selskab har underskrevet aftalen, sender det modtagende selskab den til Stormrådets sekretariat. Stormrådet har udarbejdet en skabelon, der kan bruges som udgangspunkt for en samarbejdsaftale mellem to selskaber. Stormrådet skal godkende en samarbejdsaftale.
  2. Det modtagende selskab skal i Stormbasen anmode det afgivende selskab om, at alle sager automatisk overføres fra det ene selskab til det andet. Dette sker ved at følge guiden til at oprette en samarbejdsaftale i Stormbasen.