Skip navigation

EU har godkendt den ny stormfaldsordning

04. september 2014

EU Kommissionen har efter nærmere overvejelse godkendt den danske stormfaldsordning.

Vi har tidligere her på siden kunnet informere om, at EU-Kommissionen havde sat spørgsmålstegn ved den del af ordningen, som handler om tilskud til pesticidfri anlæg og skånsom jordbearbejdning, da der kunne være tale om ulovlig statsstøtte.

Efter dialog med Naturstyrelsen har Kommissionen nu fjernet spørgsmålstegnet ved og dermed godkendt den danske stormfaldsordning.

Processen med Kommissionen medfører desværre nogen forsinkelse af igangsætningen af ansøgningsproceduren vedrørende tilskud til oprydning og gentilplantning. Ansøgningsproceduren igangsættes hurtigst muligt, og senest den 1. december 2014 med frist den 1. februar 2015.

Vi vil informere nærmere om igangsætning af ansøgningsproceduren, når den præcise dato kendes.

Læs mere om godkendelse af den danske stormfaldsordning på Naturstyrelsens hjemmeside.

Spørgsmål til denne nyhed kan stilles til Stormrådets sekretariat.

Sidst opdateret: 04. september 2014
Badebro i uvejr