Undersøgelse af voldsom regn 4.-5. september 2016

05. september 2016

Stormrådet undersøger lige nu i samarbejde med DMI og Naturstyrelsen, om der er områder, som kan være ramt af ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer.

I forbindelse med det kraftige regnvejr den 4.-5. september 2016, som primært ramte Vestlolland, undersøger Stormrådet nu i samarbejde med DMI og Naturstyrelsen, om der er områder, som kan være ramt af ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer. Ved skader efter ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer er der mulighed for at få erstatning fra Stormrådet. Stormrådet forventer inden for et par dage at kunne give en umiddelbar vurdering af, om der er områder der er omfattet af oversvømmelsesordningen. Stormrådet opfordrer under alle omstændigheder til, at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, hvis man er blevet ramt af oversvømmelse. Spørgsmål om oversvømmelsesordningen kan rettes til Stormrådets sekretariat på tlf. 41 71 50 00 eller på e-mail stormraadet@stormraadet.dk.

Sidst opdateret: 05. september 2016
Badebro i uvejr