Undersøgelse af voldsom regn den 6.-7. september 2017

07. september 2017

Stormrådet undersøger lige nu i samarbejde med DMI og Miljøstyrelsen, om der er områder, som kan være ramt af ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer.

I forbindelse med det kraftige regnvejr den 6.-7. september i 2017, som primært ramte Gistrup, Hannerup, Hevringholm, Sibirien, Albertslund, Rønne og Østerlars, undersøger Stormrådet nu i samarbejde med DMI og Miljøstyrelsen, om der er områder, som kan være ramt af ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer.

Ved skader efter ekstrem oversvømmelse fra vandløb og søer er der mulighed for at få erstatning fra Stormrådet. Stormrådet forventer inden for et par dage at kunne give en umiddelbar vurdering af, om der er områder der er omfattet af oversvømmelsesordningen. Stormrådet opfordrer under alle omstændigheder til, at man tager kontakt til sit forsikringsselskab, hvis man er blevet ramt af oversvømmelse.