Skip navigation

Ikke medhold i klage over afvisning af totalskade og skader på brændeovn.

Sag

Stormrådet gav ikke medhold i klage over forsikringsselskabets afvisning af totalskade og skader på brændeovn.

Skadelidte klagede over forsikringsselskabets afvisning af erstatning for rustskader på brændeovn. Stormrådet vurderede, at der ikke kan tilkendes yderligere erstatning for skaderne på brændeovnen, da rustskader ikke er en direkte skade og dermed ikke omfattet af stormflodsordningen.

Skadelidte klagede endvidere over forsikringsselskabets afvisning af at tilkende totalskadeerstatning. Stormrådet vurderede, at da skadelidte havde påbegyndt udbedringen af skaderne, var totalskadeerstatningen ikke mulig, jf. bekendtgørelse om behandling af sager om erstatning for sager forårsaget af stormflod mv., § 11, stk. 1, nr. 2.

Stormrådet påpegede, at det i den konkrete sag var skadelidtes eget ansvar at holde sig orienteret om de forskellige erstatningsmuligheder, hvorfor det ikke var påkrævet, at forsikringsselskabet vejledte skadelidte om muligheden for totalskadeerstatning inden påbegyndelse af udbedring, da en beregning af skadesgraden ikke ville have udløst en skadegrad over 50 %.

Hent Stormrådets afgørelse her.

Sagsnummer: 16/10896-1

Lovgrundlag:§ 4, stk. 1, § 11

Stak papirer